Århus Senior TV er en forening som laver tv-programmer med fokus på seniorer og seniorliv. Det har vi gjort i over 12 år.
Vores stationsnavn er Senior TV Østjylland.
Programmerne fremstilles udelukkende af 26 frivillige seniorer til seniorer, blandt andet til støtte, glæde og adspredelse for medborgere, der på grund af alder eller sygdom er forhindret i at deltage i dagliglivet i vor egn.
Senior TV kan ses hver torsdag fra kl. 16.30 – 17.00 på Kanal Østjylland, på Aarhus Lokal TV (ALT) på YouSee (Kabel-tv) hver dag kl. 6.00 og kl. 18.00 og på TV Aarhus på Stofa (Kabel-tv) hele ugen, døgnet rundt (program i sløjfe).
Stationen, som har til huse i KlostergadeCentrets lokaler, 1. sal, lokale 6 er udstyret med den fornødne teknik til at lave kvalitets-TV.
Den seneste programoversigt findes altid i boksen til højre.
Skulle du selv have lyst til at prøve kræfter med TV-mediet, er du velkommen til at kigge indenfor, når redaktionen har sit ugentlige møde.
Daglig ledelse: Helge Svendsen, formand, Steen Bang, næstformand og Ole Mortensen, kasserer og webmaster.
Redaktion: Klostergade 37, 8000 Aarhus C.
Mødetid: Tirsdag, kl. 10.00 – 12.00
Mødested: Rød etage, Pejsestuen
Kontakt: Formand Helge Svendsen, tlf.: 40 87 39 72 / 40 87 89 05
Adresse: Sønderholmvej 32, Krajbjerg, 8543 Hornslet
Web: www.seniortv.dk (http://www NULL.seniortv NULL.dk/)


