KulturKaravanen – tag med på en rejse


Tag med i vores nye KulturKaravane!
Nu til efteråret pakker vi kufferten og drager på en spændende “rejse” til 6 forskellige “destinationer”.
På denne første rejse skal vi i operaen. Vi skal høre om danske dialekter – i særdeleshed aarhusiansk, og om sjove ting der har været med til at gøre Aarhus til den by, den er i dag. Vi skal på tur til gudernes ø – Bali, høre noget om hvorfor hormonforstyrrende stoffer laver ged i vores forplantningsevne, og så varmer vi op til julemåneden med et foredrag om julens traditioner.

KulturKaravanen er åben for alle. Medlemmer af KlostergadeCentret får naturligvis god rabat på prisen.

Pris for alle foredragene: 450 kr. (675 kr.)
Pris for enkeltforedrag: 100 kr. (150 kr.)

Man kan betale med MobilePay, kontant eller via bankoverførsel.

Læs meget mere om de enkelte foredrag her.

Eller i folderen som du både finder i Klostergade 37 og på Dokk1.

Kom med os på en forhåbentlig spændende, sjov, lærerig og varieret rejse.