Stillingen er besat – KlostergadeCentret søger daglig leder

KlostergadeCentret i Aarhus søger daglig leder


KlostergadeCentret , Klostergade 35-37, 8000 Aarhus C. er et selvstændigt drevet frivillighus og kulturcentrum for seniorer i Aarhus, hvor godt 50 klubber og foreninger udfolder forskellige aktiviteter. Det er et livligt hus, hvor der kommer rigtigt mange hver uge.

KlostergadeCentret arbejder for at skabe gode rammer for sunde liv fyldt med livsglæde og handlekraft, fremme sundhed, fællesskaber og positive valg. Det frivillige sociale arbejde er i KlostergadeCentret et vigtigt omdrejningspunkt i udviklingen af netværksskabende aktiviteter omkring seniorer og andre.

Målet for KlostergadeCentret er at virke som en inspirerende platform for et aktivt og sundt seniorliv i Aarhus.

Jobbet som daglig leder er at drifte og udvikle – samt koordinere og planlægge KlostergadeCentrets mangfoldige aktiviteter, – alt sammen i tæt samarbejde med ansatte, frivillige , bestyrelsen og den tilknyttede Café.

Du skal være lidt af en ”blæksprutte” – udadvendt, iderig, selvstændig – gerne med erfaring fra lignende job – imødekommende, serviceminded og med godt humør.

Du skal synes det er spændende at arbejde et sted, hvor der er mange bolde i luften.

Til gengæld får du et herligt selvstændigt og interessant arbejde, hvor du selv er med til at sætte retning – og hvor der er et stort udviklingspotentiale.

Yderligere oplysninger på www.klostergade.dk

Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Margrethe Bogner (tlf. 20202071) eller nuværende centerleder Thomas Unterschlag (tlf. 30366680).

Tiltrædelse snarest eller efter aftale. Løn forhandles med relevant faglig organisation.

Ansøgning til: margrethe@bogner.dk – med frist 20. februar 2022.

Scroll til toppen