Hvert år mister godt 15000 danskere over 65 år deres ægtefælle.
Inger Anneberg, journalist og antropolog, fortæller ud fra interviews med ældre, hun har gennemført og skrevet, hvordan det kan opleves at miste sin ægtefælle. Hun kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt at forstå, at sorg ikke handler om alder eller hvor mange år vores ægteskab nåede at vare indtil “døden os skiller”. I dag ved vi, at sorg handler om relationer og kærlighed.
Foredraget er bygget op med korte oplæg som brydes med fælles samtaler ved bordene.
Torsdag den 29. september kl. 14 – 16 i KlosterCaféen.
Det er gratis at deltage.